Trimning

At trimme vil sige at trække døde dækhår hår ud, og tilrette dækhårene - med saks og klippemaskine.

Normalt trimmes hunden 2 gange årligt - men nogle hunde kan trimmes 3-4 gange årligt, hvorved pelsen bliver meget flot og regelmæssig.

Under trimningen trækkes alle dækhår af, så der kun er underuld tilbage, og det tager  noget tid før den nye pels bliver synlig.

Gennemsnitligt går der 8-10 uger fra trimningen før der er en pæn kort dækpels fremme. Har man holdt underligulden nede med sin uldkniv i disse uger, vil den nye pels ligge glat, skinnende og flot.

Dette tidspunkt er det rigtige at udstille hunden på.

Tidspunktet for trimningen er altså af stor betydning for, hvornår hunden kan udstilles, og intervallerne mellem trimningen afhænger af den enkelte hunds pels.

Hvor længe man kan udstille i den samme pels, afhænger meget af pelsens type. Hvis hundens pels er tæt med mange dækhår, kan pelsen have en tendens til at bølge eller lægge sig i lag, hvis den bliver for lang, og hvis pelsen ikke er så tæt, kan den se flot ud, selv om den bliver længere.